Kære tropsspejdere.
Så er det tid til at I skal melde jer til Påskelejr på Egemosen. Lejren starter torsdag den 17.april klokken 11 på Egemosen og slutter på Egemosen mandag den 21.april klokken 13. I skal være minimum 4, der vil deltage, før vi kan melde jer til.
Turen er en patruljetur, hvor man arbejder i sin patrulje, sover i telt, laver mad over bål, bygger lejr op. Egemosen har derudover planlagt en masse spænende aktiviteter for jer. Hver patrulje får tilknyttet en vejleder, der er patruljens voksne, der guider og vejleder under kurset. Der deltager andre tropsspejdere fra hele Danmark, og det plejer at være en fed oplevelse.
Turen koster for jer 500kr., der indbetales på mobilepay 907602 - skriv navn og påskelejr i kommentaren. Har man økonomiske udfordringer, der gør at man ikke kan deltage pga deltagergebyr, så tag fat i Charlotte.
Der er brug for forældre til at hente og bringe spejdere samt patruljegrej (telt og patruljekasser). Hvor mange biler, der er behov for, finder vi ud af, når I har meldt jer til. Da pladserne er efter først til mølle princippet på Egemosen, har jeg brug for jeres tilmeldinger så hurtigt, som muligt og gerne senest den 21.januar.